fbpx

Sprøjtemaling af reoler

Vi har mange års erfaring med sprøjtelakering af reoler, herunder mange forskellige typer, som bl.a. Montana og Mistral reoler. Her er hvad der sker med din reol: Før vi sprøjtelakerer reolerne, sliber og spartler vi overfladerne for hakker og slitage. Herefter grunder vi emnerne, mellemsliber og toplakerer i netop den farve du ønsker. Således vil reolerne få en flot, ny overflade, der er holdbar i mange år.

Vi kan lakere således at træets struktur kan ses, hvilket især fungerer godt på emner, der i forvejen er kraftigt struktureret. Derudover kan lakeringen også give emnet en glat overflade, som de fleste reoler har, når de i forvejen er sprøjtelakeret i en farve.

Lakering af Montana reoler i København og omegn

Vi udfører blandt andet lakering af Montana reoler i København og omegn, så reolen igen kan blive så god som ny. Flere og flere vælger at købe de flotte og smarte Montana reoler til deres hjem - især i København. Ligesom alle andre møbler, så kan de dog godt blive slidt med tiden. Med lakering kan du give reolen nyt liv og få den til at se næsten helt ny ud. Montana reoler er især blevet populære på grund af deres mange flotte farver, der giver rig mulighed for at skabe sin egen, personlige stil. Derfor tilbyder vi omlakering af Montana reoler i præcis de farver, som du ønsker.

Klargøring til maling af Montana og andre reoler

Skal du have udført maling af Montana eller andre reoler? For at opnå et flot resultat er det vigtigt, at reolen klargøres inden. Dette gøres ved at afmontere alle greb, hængsler, låger og hylder. Derefter skal alle delene rengøres så meget, som du kan. Hvis du er i tvivl om hvad der skal afmonteres inden maling påføres, så kan vi rådgive dig og hjælpe dig med at afmontere delene. Uanset om det er en Montana reol eller en anden type reol, så sliber vi overfladerne inden lakeringen. Dette gør, at vi kan opnå et flot, blankt og ensartet resultat.

Hvis du er i tvivl om forskellen mellem forskellige typer af maling og lakering, behøver du ikke at bekymre dig om det. Vi har ekspertisen og udstyret til at udføre enhver form for sprøjtemaling, sprøjtelakering, vådlakering, og lakering af træ, uanset hvad du kalder det. Der er nemlig dybest set tale om den samme behandling. Kontakt os i dag for at høre mere om vores tjenester.

  • Charlotte Katzmann, Trustpilot
    Jeg har fået foræret to gamle montana reoler og afleverede dem til lakering hos Dibbern Design. De er blevet rigtig flotte og det var en fin service.
  • Henrik Willert, Trustpilot
    Fik malet 2 gamle montana reoler der var så medtaget at jeg kun kunne forvente et middelmådigt resultat. Så jeg blev glædeligt overrasket da jeg fik 2 perfekte reoler tilbage det står som de var helt nye. Jeg har kun godt at sige om firmaet.
  •  Lea Deviletti Skov, Trustpilot
    Fantastisk arbejde. Har brugt Dibbern to gange til hhv. lakering af gamle Montana reoler og sandblæsning af et stel til mit sofabord. Begge opgaver blev løst til UG og vil til hver en tid anbefale værkstedet til andre. Bent er heller ikke bleg for at give et godt tilbud! Dygtige folk i værkstedet som altid modtager en med smil og hjælpsomhed. TAK🙏🏼
  • Lillian Simonsen, Trustpilot
    Da jeg arvede mine forældres teak- reoler og -skabe fik jeg den ide, at lade mig inspirere af designer Finn Juhls 50’er design med kombi af lakerede låger og teaktræ. Dibbern Color hjalp mig finde de matchende fire nuancer af gul, orange, lysegul og blodappelsin til skuffer og låger. Jeg er SÅ tilfreds, de lakerede flader står knivskarpt og perfekt og lyser op, som Finn Juhl kunne have tænkt det😉
  •  Carl-Otto Olsen, Trustpilot
    Vi fik malet skabs låger og skuffer fra vores mistral reol, det er fantastisk flot malet, selv bagkanten på skufferne er malet, så det kan vi klart anbefale hvis andre skal have noget malet. Også meget hjælpsomme, så fin service.
  • KBomholtz, Trustpilot
    I forbindelse med en større modernisering af mit hjem skulle jeg finde et firma i Københavns området, som kunne løfte opgaven både at sprøjtemale mine garderobeskabslåger og mine Montana reoler og 7er stole. Jeg valgte Dibbern og de har udført jobbet perfekt på alle måder. Først og fremmest er resultat smukt og alle fire farver er perfekte. Men også kommunikationen omkring pris, afhentning og levering har fungeret optimalt. Så jeg vil til enhver tid anbefale Dibbern; jeg er i hvert fald super tilfreds med det resultat, de har leveret til mig.
Kontakt os og få et tilbud