
Sprøjtemaling og lakering af køkkenlåger og skuffer
Vi sprøjtelakerer alle typer køkkenlåger og skuffefronter, både glatte eller med fyldninger, og af alle typer materiale. Vi afvasker, sliber, spartler og sprøjtelakerer herefter dine emner med 2‐3 sprøjtegange, hvilket giver en meget lang holdbarhed og en superflot overflade. Det er nødvendigt at beskrive lågernes nuværende overflade, samt den ønskede lakering, for at kunne give den rigtige pris for udførelsen af lakarbejdet. I mange tilfælde er det en god ide at sende et par billeder af køkkenet, således at vi kan se, hvilke emner vi skal lakere.
Lakering af køkkenlåger og skuffer på Sjælland
Hos Dibbern Color-Design tilbyder vi sprøjtemaling og lakering på hele Sjælland. Bor du derfor på Sjælland, og trænger dine køkkenlåger og skuffefronter til en genopfriskning, så kan du med fordel kontakte Dibbern Color-Design. I over 40 år har vi bl.a. sprøjtemalet og lakeret køkkenlåger og skuffefronter, og derfor ved vi, hvordan man får det flotteste og mest holdbare resultat.
En stor del af vores medarbejdere har været ansat i rigtig mange år, og derfor har de et indgående kendskab til både sprøjtemaling af køkkenlåger og lakering af køkkenlåger. At have så mange loyale og erfarne medarbejdere gør, at vi kan tilbyde sprøjtemaling og sprøjtelakering i højeste kvalitet. Vi går ligeledes aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, og derfor tjekker vi altid, om vores arbejdet er udført tilfredsstillende og i overensstemmelse med kundens forventninger.


Stort udvalg af farver til sprøjtemaling
Inden du sender dine køkkenlåger og skuffefronter til os, skal du huske at afmontere greb, håndtag og nøgleblik. Skal hængslerne også sprøjtemales, kan du bare lade dem være. Skal hængslerne derimod ikke sprøjtemales, så skal du også huske at afmontere hængslerne, inden du sender køkkenlåger og skuffefronter til os. Som en ekstra service tilbyder vi også montering af køkkenlåger og skuffefronter, hvorfor vi sagtens kan færdiggøre arbejdet 100 %.
Er køkkenlågerne med glasruder, så anbefaler vi, at glasset pilles ud, inden det leveres til os. Hvis dette ikke er muligt, kan vi også sagtens afdække glasset, inden vi går i gang med at lakere det. Det skal dog siges, at lakeringen aldrig kan blive lige så god med afdækning på glasset, da overgangen mellem lak og glas ikke vil være 100 % perfekt.
Køkkenlåger findes med forskellige profiler i overfladen. Mange ældre køkkenlåger fra 70’erne og 80’erne er typisk i laminat, mens andre er mere profilerede eller med fyldninger.
Uanset hvilke slags køkkenlåger du har, så tilbyder vi et bredt udvalg af moderne, klassiske farver og farvekombinationer som sprøjtemaling. Det er helt op til dig at afgøre, om køkkenlågerne og skuffefronterne skal have de samme farver som før eller nye, spændende farver. Vi har flere tusind forskellige farver, du kan vælge imellem – både NCS-farver og RAL-farver.
Ydermere er det værd at bemærke, at sprøjtemaling og lakering af køkkenlåger og skuffefronter er et langt billigere alternativ end at få dem skiftet ud. Derudover er det også en mere bæredygtig løsning og investering. Du er mere end velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Skellet mellem forskellige typer af maling og lakering kan være forvirrende for mange mennesker. Men hos os behøver du ikke bekymre dig om, hvad de forskellige termer betyder. Vi er eksperter i sprøjtemaling, sprøjtelakering, vådlakering, samt lakering af træ, da der i bund og grund er tale om den samme behandling. Vi står altid klar til at fortælle dig mere, så du kan få ro i maven, før end du foretager en bestilling.
Klargøring af køkkener
Tips inden aflevering
✔ Greb Greb, hængsler og andre monterede beslag mv. skal afmonteres.
✔ Hylder Løse hylder tages ud, og evt. hyldebeslag fjernes.
✔ Skuffer Skuffer skal ligeledes afmonteres og beslag fjernes. Skufferne kan indleveres til os hele og vi afdækker skuffekasserne inden lakering.
✔ Skuffefronter Kan skuffefronter nemt afmonteres, gøres dette.
✔ Bagsiderne Ønskes bagsiderne lakeret, skal du fortælle os dette. Vi lakerer lidt rundt om kanterne, således at man ikke kan se at de er omlakerede når de hænger på væggen.