fbpx

RAL og NCS farvekoder

RAL og NCS er to farvesystemer til maling, der gør det muligt at blande præcis samme farve flere gange. Hvis du f.eks. har en Montana reol, en 7’er stol eller en PH lampe, som skal sprøjtemales, kan vi blande præcis samme farve, som de havde, da du købte dem. Du kan også vælge en helt ny farve. Uden disse farvesystemer ville det være meget svært at finde frem til præcise farver. Mennesker kan nemlig se ca. 10 millioner forskellige farver og derfor vil vi ofte ikke være helt enige i hvilken farve i farvekortet, der er præcis samme som den på Montana reolen. Med farvesystemer som RAL og NCS er får alle farvetoner, der bruges i en farve et nummer, så det er nemt at blande præcis samme farve igen.

RAL farver

RAL farver, der også er kendt som RAL Classic systemet, bliver i dag primært brugt til maling, lakering og pulverlakering. Farvesystemet RAL står for “Reichs-Ausschuß für Lieferbedingungen und Gütesicherung”, som direkte oversat betyder noget lignende “komité for levering og kvalitetssikring.” Som man nok kan gætte sig frem til, blev farvesystemet udviklet i Tyskland i 1927. Med RAL farver fandt man en måde at lave samme maling, uden en farveprøve, som tidligere var nødvendig. Det store udvalg af farver og farvenuancer i RAL farvesystemet, har gjort det nemt at blande samme farver igen og at finde frem til et have af smukke, nye farver.



RAL Farvesystemet

Alle RAL farver har et 4-cifret tal, som er kombineret med bogstaverne RAL. En gul RAL farve kunne f.eks. hedde “RAL 1004”. I dag består det såkaldte RAL Classic farvesystem af 216 forskellige farvenuancer.

Sådan kan du aflæse RAL farvekoder:

RAL 1xx - Gul,

RAL 2xx – Orange

RAL 3xx – Rød

RAL 4xx – Violet

RAL 5xx - Blå,

RAL 6xx - Grøn,

RAL 7xx - Grå,

RAL 8xx - Brun

RAL 9xx - Hvide og sorte nuancer

Udover disse er er der siden blevet tilføjet flere opdateringer til RAL farverne, herunder RAL Design Plus, der anvendes af designere og arkitekter, samt RAL Effect, som indeholder 420 farver og endda 70 metalliske farver.

Hos Dibbern Color Design bruger vi RAL farvekoder til at blande præcis den farve, som vores kunder drømmer om at få på deres nylakerede reol, dør, lampe og mange andre møbler. Selvom det i princippet lyder nemt at blande maling for at opnå bestemte RAL farver, så kræver det en del erfaring. Desuden er der en række farver, herunder fluorescerende RAL farver, som på trods af farvesystemet, stadig kan være svært at blande, så det ligner præcis den farve, som man forsøger at efterligne. Med mange års erfaring, har vi hos Dibbern Color Design lært at blande langt de fleste RAL farver til perfektion!

NCS Farver

NCS farvesystemet står for “Natural Color System” og er ligesom RAL farver et farvesystem til maling og lakering. Dette system blev udviklet i vores naboland Sverige og er i dag også et populært valg til blanding af præcise farver. I NCS systemet har hver farve fået en formel, som beskriver hvordan man kan blande præcis samme farve.

Sådan kan du aflæse NCS farver:

Farvenuancen: De første 4 cifre af NCS koden

Farvetonen (hue): De næste fire tegn af NCS koden

De elementære farver: Både farvenuancen og farvetonen er desuden defineret ud fra de elementære farver: rød (R = red), blå (B = blue), grøn (G = green), gul (Y = yellow), sort (S = black) og hvid (W = white).

Eksempel Hvis man drømmer om at få en Montana reol i den violette farve S2020-R60B, så betyder farvekoden følgende:

S’et står for NCS Index 2050 Standardfarver.

“2020” angiver procentdelen af sort og hvid. Denne violett farve indeholder 20% sort og 60% hvid og derfor er det en forholdsvis lys farve (udregnes sådan her: 100% - (20%-20%) = 60%).

“R60B” betyder, at farven består af de elementære farver rød og blå, og at der er 60% rød og 40% blå i farven.

  • Charlotte Pedersen, Trustpilot
    Har fået sprøjte malet 4 stk Y-stole. De blev virkelig flotte og står som nye. Kan kun anbefale Dibbern Color-Design. Og en virkelig god service
  • Regitze Elmsted, Trustpilot
    Lakering af 6 stk. Arne Jacobsen 7’er stole. De står som nye trods 20 års brug. Flot og professionelt udført arbejde.
  • Thomas, Trustpilot
    Jeg fik restaureret mine trætte AJ 3107 stole hos Dibbern. Arbejdet blev udført hurtigere end lovet og resultatet minder om fire nye stole. Og så er det iøvrigt et rart sted at komme :-)
  • Claus Hansen, Trustpilot
    Virkelig fremragende sprøjtelakering af vores spisebordstole -står som nye. Kan kun anbefales.

Find farven på din Montana reol

Hvis du har købt en Montana reol i farven, som af Montana er navngivet ”142 Amber” kan vi ved hjælpe af både RAL og NCS farvekoder blande præcis samme farve og på den måde få din Montana reol til at fremstå som om den var helt ny.

Du kan finde farven til din Montana reol her

Eksempel: ”142 Amber”

RAL 8001: Dette betyder, at det i RAL systemet er defineret som en brun farve.

S 4050-Y30R: NCS farvekoden indeholder lidt flere informationer om farven. Den fortæller os bl.a. at 40% af farven er sort og 20% af farven er hvid og derfor er det en mørkebrun nuance. Farvekoden fortæller os desuden også, at farven består af 30% gul og 70% rød maling.

Kontakt os og få et tilbud